Kvalitetssikring

Beskrivelse af skolens kvalitetssystem pr skoleåret 2018-2019

Statusrapport for skoleåret 2018-2019: Selvevaluering og opfølgning

I det følgende beskrives den plan, der er gældende for kvalitetssikringen på Gribskov Gymnasium. Den systematiske kvalitetsudvikling på GG har flere strenge, som uddybes i det følgende:

1. Skolen har i skoleåret 2014-2015 med inddragelse af alle elever og medarbejdere udarbejdet en Vision og Strategi for perioden 2015-2018 med fokus på kvalitetsudvikling.
2. Evalueringsstrategi (lærernes og elevernes evaluering af egen undervisning)
3. UMV (UndervisningsMiljøVurdering)
4. APV (ArbejdsPladsVurdering)
5. MUS (overværelse af undervisning og efterfølgende samtale med fokus på lærerens praksis)
6. Opgavesamtaler (fokus på lærerens tilrettelæggelse af arbejdstiden)
7. Pædagogisk udvikling (Kompetenceudvikling individuelt og for hele lærerkollegiet, samt udviklingsprojekter, supervision m.m.)
8. Overgang folkeskole-gymnasium-videregående uddannelser

Ledelsesgruppens organisering

Ledelsesteamet består af rektor og 4 uddannelsesledere, heraf 2 souschefer. Ledelsesteamet har ansvar for visioner, strategiske overvejelser og skoleudvikling m.m. Rektor Kristoffer Høy Sidenius er skolens overordnede leder og har det overordnede ansvar for alle skolens funktioner. Ansvaret for pædagogisk udvikling og eksamen varetages af souschef Keld Hilding, som er uddannelsesleder med pædagogisk ansvar. Souschef og uddannelsesleder Henning Carstens har ansvar for økonomistyring. Uddannelsesleder Thomas Krumholt er skolens IT-ansvarlige og har ansvar for skoleevalueringer, herunder UndervisningsMiljøVurderinger.

MUS samtalerne varetages af rektor Kristoffer Høy Sidenius, souschef Keld Hilding og uddannelsesleder med personaleansvar, Trine Nybroe.

Ledelsesgruppen følger op på skolens strategi gennem årlig udarbejdelse af konkrete indsatsområder og efterfølgende evaluering.

1. Vision og indsatsområder

Af Gribskov Gymnasiums vision fremgår det, at Gribskov Gymnasiums vil være anerkendt for et stærkt fagligt og kreativt læringsfællesskab. Det udmøntes bl.a. i følgende indsatsområder i skoleåret 2015-2016 Et stærkt fagligt og kreativt læringsmiljø • UVM udviklingsprojekter

• Flipped Learning
• Fokus på udvikling af teamsamarbejde
• Igangsætte kollegial supervision
• Udvikling af undervisning i den skriftlige dimension
• Kortlægge publiceringer og eksterne oplæg
• Undersøge IT-platforme til vidensdeling
• Studieretningsbootcamp (idræt og musik)
• Temadag (Grøn dag)
• Kortlægge, synliggøre og sætte mål for talentarbejdet

2. Evalueringsstrategi

De enkelte lærere har ansvaret for evaluering af undervisningen. Undervisningen på alle hold evalueres løbende, og Evalueringsresultaterne diskuteres med klassen/holdet, så de kan danne grundlag for justering og forbedring af undervisningen fremadrettet. Evalueringsresultaterne kan også gøres til genstand for samtale med en uddannelsesleder/rektor i forbindelse med MUS.

3. UndervisningsMiljøVurdering, UMV

UMV’en udarbejdes hvert tredje år. På baggrund af elevtrivselsundersøgelsen udpeger UMV-udvalget de indsatsområder, der skal arbejdes med for at forbedre undervisningsmiljøet. I vurderingen indgår det fysiske miljø, det sociale miljø og det æstetiske miljø, som eleverne oplever. For hvert indsatsområde udpeges der en ansvarlig, og der følges årligt op. Udvalget består af rektor, arbejdsmiljørepræsentanten, uddannelsesleder Thomas Krumholt, en lærerrepræsentant og 2 elever.

4. APV og trivselsundersøgelse

Den lovpligtige Arbejdspladsvurdering af skolens fysiske og psykiske arbejdsmiljø gennemføres hvert 3. år for alle ansatte. Resultatet af APV’en behandles i Arbejdsmiljøudvalget, der udarbejder en handlingsplan. Hvert år laver Arbejdsmiljøudvalget desuden en trivselsundersøgelse for alle ansatte.

5. MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS)

Gennemføres årligt med alle lærere. Forud for MUS overværer en uddannelsesleder/rektor undervisning i en lektion. Dette sker for at sikre fokus på kerneydelsen, undervisningen. Den efterfølgende samtale skal bl.a. afdække, om der er behov for særlig støtte i form af kompetenceudvikling/observation/supervision, ligesom den skal afdække, om den enkelte lærer har særlige kompetencer, som kan sættes i spil i forhold til elever/kolleger/skolen som sådan.

6. Opgavesamtaler

Tre gange årligt indkaldes alle lærere til opgavesamtale. Samtalerne har til formål at afdække, om arbejdstiden anvendes hensigtsmæssigt. Samtalerne varetages af uddannelseslederne, som har ansvar for, at der anvises løsningsforslag, såfremt der er problemer.

7. Pædagogisk udvikling

Ud over de konkrete indsatsområder (punkt 1), har skolen en kompetenceudviklingspolitik, som lægger vægt på, at medarbejderne ajourfører og udvikler sig fagligt og pædagogisk. Samarbejdsudvalget(SU) har ansvaret for at fastlægge en strategi med principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen. I SU diskuteres hvert år på møde i maj/juni de fremadrettede kriterier for tildeling, og særlige fokusområder fastlægges i overensstemmelse med skolens indsatsområder.

8. Overgang folkeskole – gymnasium – videregående uddannelser

Skolen har en ”overgangskoordinator”, en lærer, som i samarbejde med ledelsen har ansvaret for, at overgangen fra folkeskolen til gymnasiet er hensigtsmæssig. Overgangskoordinatoren tilrettelægger sammen med en gruppe ”GG-guider” (en slags tutorer, som er ansat for et helt skoleår) et introforløb for nye elever. Introforløbet evalueres og justeres løbende. Herudover understøtter skolen diverse samarbejder med områdets grundskoler i naturvidenskabelige fag, dansk og sprogfag. Der er ligeledes etableret samarbejder med videregående uddannelser (KUA, DTU).

Gribskov Gymnasium, 2015