Procedure for elev- og forældrehenvendelser vedr. undervisning

Fællesskab og samarbejde er centrale værdier i Gribskov Gymnasiums vision og værdigrundlag. Læringsfællesskabet bygger på et velfungerende samarbejde mellem mange aktører herunder elever, forældre, lærere og ledelse. Alle aktører deler ansvaret for at få samarbejdet til at fungere. Udgangspunktet for behandlingen af klager er ønsket om at holde konflikter på et så lavt niveau som muligt. Rektor har overordnet det pædagogiske ansvar på skolen, og den enkelte lærer har det pædagogiske ansvar i klassen i den daglige undervisning.
I tilfælde af klager er det bestræbelsen at løse misforståelser og evt. uoverensstemmelser ved dialog.

Procedure ved elev- og forældrehenvendelser vedr. undervisning:

1.    Alle henvendelser/klager vedr. undervisning rettes først til den aktuelle lærer. Sker henvendelsen direkte til rektor eller andre, henvises til læreren. Det er hensigtsmæssigt, at utilfredshed og klager i første omgang fremsættes over for den pågældende lærer, således at der er mulighed for dialog og afklaring af eventuelle misforståelser. Hvis klageren herefter ikke er tilfreds med lærerens håndtering og svar, henvises til rektor. Ved henvendelse til rektor vurderer denne klagens karakter.
-    Hvis klagehenvendelsen er grundløs eller af bagatelagtig karakter, kan rektor foretage en umiddelbar afvisning. Læreren behøver ikke at blive orienteret om dette.
-    Hvis klagen kan imødekommes gennem udredning af misforståelser og/eller orientering om faglige, pædagogiske eller formelle forhold knyttet til undervisningen, herunder skolens værdigrundlag og det fælles ansvar, søges konflikten løst gennem samtale mellem rektor og læreren.
-    Hvis det skønnes relevant afholdes et dialogmøde mellem klageren, læreren og rektor. Uoverensstemmelsen søges løst mindeligt gennem en aftale mellem de involverede parter.

2.    Hvis klageren ønsker at gå videre med klagen, fremsættes en formel klage, som skal afleveres skriftligt og underskrevet til rektor. Læreren har krav på at få oplyst, hvem klageren er, og anonyme klager kan således ikke forfølges.
På baggrund af den fremsendte klage og samtaler med de involverede parter aftales løsning på klagen. Hvis en af parterne ønsker det arrangerer rektor et møde med de involverede parter.
Mødet har flg. dagsorden:
a)    Henvendelsens indhold
– på hvilken måde fungerer samarbejdet ikke? (-begge parter høres)
b)    Hvilke aspekter af det fælles ansvar har svigtet og medført samarbejdsproblemerne?
Parterne kan hver medbringe en bisidder (for lærerens vedkommende evt. TR), såfremt det ønskes.
Ved mødets afslutning udarbejder parterne i fællesskab en aftale om en løsning.

3.    Ved klager af mere alvorlig karakter som rektor ønsker at forfølge formelt gælder reglerne i forvaltningsloven, herunder reglerne om partshøring, hvor læreren får en frist på normalt 14 dage til at komme med en forklaring eller kommentar til klagen. Læreren indkaldes samtidig til tjenstlig samtale, hvor lærerens svar drøftes. Læreren kan tage TR med som bisidder til samtalen. Klagen og lærerens forklaring og kommentarer drøftes til samtalen og rektor kan herefter træffe afgørelse i sagen.

/ Samarbejdsudvalget marts 2017

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

leaves
Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07