Skolen lukket

25-3-2020

Ifølge statsministerens udmelding den 23/3 fortsætter lukkeperioden frem til efter påske. Rektor sender jævnligt nyheder ud om status på undervisning, aktiviteter o.a., så følg med på lectio og på email. 

11-3-2020

Kære Alle,

 

Her til aften har statsministeren sendt alle elever på landets ungdomsuddannelser hjem. Jeg er klar over, at der er lidt forvirring om det gælder fra i morgen eller fra på fredag. Vi har besluttet at reagere hurtigt, og derfor er Gribskov Gymnasium lukket øjeblikkeligt, og ingen elever skal møde i skole i morgen og mindst 14 dage frem.

 

Vi håndterer situationen på følgende måde:

 

  • Torsdag og fredag aflyses al undervisning. De aflyste timer vil ikke blive indhentet men betragtes som tabt pga. force majeure.

 

  • Terminsprøverne torsdag og fredag aflyses ligeledes.

 

  • Torsdag og fredag vil ledelsen, administrationen og pedellerne være på skolen. Lærerene har også mulighed for at komme på skolen, hvis de ønsker det.

 

  • Torsdag og fredag opfordres alle elever til at bruge tiden fornuftigt på at skrive evt. manglende afleveringsopgaver. 

 

  • Torsdag og fredag skal lærerne bruge på at forberede sig på, hvordan de kan tilrettelægge de kommende 14 dages undervisning, så den kan afvikles virtuelt. Vi vil sende mere information til lærerne om måder den virtuelle undervisning kan organiseres på.

 

  • Fra mandag og mindst 14. dage frem undervisningen blive organiseret virtuelt. Vi melder mere ud om, hvordan det kommer til at fungere i løbet af torsdag og fredag.

 

  • Mandag og tirsdag vil de resterende terminsprøver blive afviklet virtuelt – mere information sendes til de berørte elever.

 

  • Fredag i næste uge vil 3g’erne få opgaveformuleringer til Studieretningsprojektet udleveret virtuelt. Vejledning i skriveperioden vil ligeledes blive organiseret virtuelt. Mere information vil blive sendt direkte til 3.g’erne.

 

  • Vi forventer at 2.hf elevernes praktikforløb i uge 13 vil blive aflyst. Mere information sendes til 2.hf eleverne.

 

  • Alle planlagte ekskursioner de næste 14 dage er aflyst.

 

  • Vi forventer at alle planlagte studieture i marts og april aflyses. De berørte elever vil blive orienteret direkte.

 

  • Det vil ikke være muligt for elever at bruge fitnessrummet så længe skolen er lukket.

 

  • NGK eleverne vil få særskilt orientering om, hvordan de skal forholde sig i Studiebyen.

 

Vi forventer at få gode råd og vejledning fra både Sundhedsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet i de næste par dage, og vi vil sørge for at holde jer orienteret løbende, hvis vi får vigtig information.

 

Vi opfordrer alle til at holde sig hjemme og udgå unødvendig kontakt med andre i de næste 14 dage, så vi sammen kan hjælpe med at forhindre, at corona-virussen spredes hurtigt. Når vi ved mere om, hvornår eleverne kan vende tilbage til skolen og modtage undervisning melder vi det ud.

 

Hvis man bliver smittet med coronavirus, skal man kontakte mig på mobil 21301020 ellerrektor@gribskovgymnasium.dk. Man er naturligvis også velkommen til at kontakte mig, hvis man er bekymret eller har spørgsmål. Jeg vil bestræbe mig på at besvare alle henvendelser hurtigst muligt.

 

Jeg håber, at vi alle kan stå sammen om at få løst denne vanskelige udfordring sammen og vise at vi har et stærkt sammenhold på Gribskov Gymnasium, også når vi er adskilt.

 

Bedste hilsner

Kristoffer

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

leaves
Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07