Kongelig skuespiller Simon Bennebjerg besøger 3g drama

Kongelig skuespiller Simon Bennebjerg er på besøg hos Drama B-holdet i to blokke. Første blok var en snak med eleverne om at komme ind på skuespiller-uddannelsen, om undervisningen på teaterskolen – Simon gik selv på Statens Teaterskole i København – og om mødet med det professionelle miljø efter skolen, både på Skuespilhuset, hvor Simon har spillet med i ”Ødipus og Antigone” og ”Othello” (begge instrueret af Elisa Kragerup), samt ”Lang dags rejse mod nat” og ”Helligtrekongersaften”. Simon kunne fortælle, at han indtil videre kun har haft begrænset brug for den naturalistiske spillestil, som er hovedfokus på skolen, når han har spillet på Det kongelige, men han har til gengæld brugt teknikken meget i det TV-arbejde, han har lavet, bl.a. i serien ”Arvingerne”.

Eleverne spurgte til teknik, og her bidrog Simon med begrebet ”det øverste tegn”, dvs. den gennemgående spillelinje eller rollens hovedformål, om vigtigheden af at forsvare den karakter, man spiller, og om at udtryk aldrig må blive større end indtryk – dvs. man skal føle motivation mere end man giver udtryk for – ellers forfalder spillet til tom staffage.

Simon bidrog også med en fin aforisme om vigtigheden i at tage noter til undervisningen: ”Selv den dårligste blyant er bedre end den bedste hukommelse”.

Simon fortalte desuden om sit arbejde før skolerne og om hvor vigtigt det er at holde sig ”in the swim”. Han selv har optrådt i flere forestillinger hos Dramaterne, hvor han spillede Malvolio i ”Helligtrekongersaften”, Claudio i ”Stor ståhej for ingenting”, og Herman Bang i ”Det vidunderligste”.
Anden blok bliver en masterclass, hvor Simon arbejder med eleverne på dialoger, de har forberedt.

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

leaves
Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07