GG guiderne byder velkommen!

Hej nye elev på Gribskov Gymnasium og HF.

Vi glæder os til at tage imod dig og dele alle vores oplevelser med dig. Vi keder os aldrig på Gribskov Gymnasium. Der er altid mulighed for at møde nye mennesker og udfordre sig selv. Når du begynder her, er der altid nogen, der vil hjælpe dig, når du har brug for det. Der er blandt andet en god og velfungerende lektiecafe om eftermiddagen, hvor vi elever hjælper hinanden, og lærerne vejleder dig. Og så er der selvfølgelig os GG-guider, som også vil hjælpe dig og følge dig det første halve år.

Vi elever har en rigtig god indflydelse her på Gribskov Gymnasium: vi har et godt og aktivt elevråd, et meget aktivt festudvalg, vi laver hvert år en skolekomedie og alt muligt andet. Du kan deltage i idræt og yoga efter skole, der er mulighed for at bruge vores fitnesscenter, du kan spille i band, deltage i skolens kor og lave alle mulige andre kreative ting på skolen. Der er altid liv her på skolen - også efter normal skoletid. Desuden kan du for 200 kr. leje et skab til at opbevare dine bøger og værdisager i.

Den første uge er der et særligt program for alle nye elever. Vi GG-guider glæder os rigtig meget til at møde dig og gøre hvad vi kan for at du skal føle dig hjemme!
Efterfølgende kan du se nogle af efterårets vigtige fællesaktiviteter.

Velkommen til Gribskov Gymnasium
GG-guiderne

 

Her kan du downloade GGuidernes velkomstbrev i pdf 

 

  
Nordatlantisk Gymnasieklasse (NGK) møder mandag den 10. august 2020 kl. 9.00



Alle 1g og 1HF elever møder tirsdag 11. august 2020 kl. 8.15.

 


Introdag NGK, 1HF og 1g torsdag 13. august

Dagen er en ryste-sammen-dag med forskellige aktiviteter - og en masse hygge!


Idrætsdag og skovtur for hele skolen torsdag 3. september:

Idrætsdagen er for hele skolen. Her leger og konkurrerer alle klasser i fælles idrætslige aktiviteter. Bagefter går turen ud på boldbanerne og i skoven, hvor der konkurreres om prisen og hæderen for bedste skovtursmenu og sejeste udklædning.


Forældreaften tirsdag 8. september - husk at reservere aftenen:

Orientering for elever og forældre om hverdagen på skolen, afleveringer, AP, NV, studierejser og det kommende valg af studieretning.


Introfest fredag 11. september:

Introfesten kan ryste de nye elever rigtig godt sammen med de der allerede går på skolen. Til festen er man inviteret til kl. 19:00 og der kan være alle mulige forskellige slags sjove temaer, som altid gør festen endnu federe!

Alle aktiviteter og arrangementer er med forbehold for de på det givende tidspunkt gældende Covid 19 retningslinjer.

Glæd dig til alt dette og meget, meget mere!

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

leaves
Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07